onsdag den 10. juli 2013

Ny "Early Birder" på førstepladsen

De fleste deltagere samlet efter matchen hvor der var en lille pause før
præmierne kunne uddeles. Det skyldes at Early Birds præmiedame Annie
susede banen rundt i en buggy for at lede efter et målebånd og en tavle.
Men det endte heldigvis med at præmierne blev fundet frem og uddelt til vinderne.

Registrering før matchen
Til matchen den 10/7 var der igen flere nye "Early Birder" til start og en af dem, Sumi Durhuus hjembragte det ædelste metal af dem alle med flotte 22 point. Einer Thorup indtog 2. pladsen med 21 point. En forbedring i forhold til 3. pladsen som var Einers hidtil bedste placering. Der var hård kamp om 3. pladsen, idet der var 3 spillere med hver 18 point. Men vinder af bronzestatuetten blev Paul Nielsen med laveste handicap af de 3. Og det var virkelig velfortjent. Paul kar kæmpet hårdt i mange Early Bird matcher.

Casper (længste drive) Asger (trøstepræmie)
John (vinder af putte konkurrence) Sumi (1. plads)
Einer (2. plads) og Paul (3.plads)
De resterende 17 af de ialt 22 deltagere havde alle under 18 point. Det skyldes nok den meget kraftige blæst som i stødene nærmede sig stormstyrke. Det var sikkert også blæstens skyld at slet ingen kom på green i drivet på hul 6. Dermed var der ingen som kunne kræve præmien for "tættest på flaget". Det var også svært. 147 meter i strid modvind. Længste drive på hul 3 stod Casper Monrad for. Og denne gang blev flaget flyttet længere ud flere gange under matchen.

I stedet for holdkonkurrencen havde vi indlagt en lille puttekonkurrence. 1 put fra mere end 10 meters afstand. Præmier til alle som kom i hul (det var der ingen der gjorde) samt til den spiller som kom nærmest på hullet. Denne præmie gik til John Olsen med et put som endte 85 cm. fra hullet.

Alle tilmeldte mødte frem i dag. Og endda i rigtig god tid så vi kunne slå ud før klokken var 10. Rigtig dejligt. Alle handicaps er opdaterede og den komplette resultatliste kan ses her.

Vi flyver igen onsdag den 24/7. Tilmeld dig i Golfbox.